25 år erfaring Salg til private, offentlige og virksomheder EAN Betaling

Højbede

Højbede i vedligeholdelsesfrie materialer 

Hvis du ønsker at have de mest optimale vækstbetingelser til dine planter, der kræver en relativ let pasning, er vores højbede en ideel løsning til dig. Her hos InGarden har vi et kæmpe udvalg af højbede, som alle er 100 procent vedligeholdelsesfrie og ikke mindst har en høj kvalitet. Vores højbede er produceret i galvaniseret stål og plastplanker af genbrugsplast (lavdensitetspolyethylen (LDPE), højdensitetspolyethylen (HDPE) og Polypropylen (PP)). 


Vores sortiment råder over to modelserier for højbede: Classic og Struktur

Classic-serien har en massiv plastplanke og er kendetegnet ved at have en glat overflade.

Struktur-serien har en massiv plastplanke med en struktur i overfladen, sådan at planken ligner en autentisk træplanke. 

Du kan i hver serie vælge dit givne højbede i forskellige farver og størrelser. Desuden kan højbedene fås med henholdsvis sneglekant eller uden sneglekant. 


 

 


Info om de lækre højbede fra InGarden

Et højbed er et bed, der er hævet over jorden.

Højbede er ikke kun anvendelige til køkkenhaver med friske grøntsager og kryderurter, men også til flotte blomsterbede, der fx. kan stå i forhaver og indkørsler.

Hvad er et højbed?

Et højbed er per definition et højt bed og kan også karakteriseres som en høj plantekasse. Går man lidt mere præcis ind i begrebet højbed, er det et bed med forhøjet jordstykke, som er afgrænset af et materiale som for eksempel træ eller jern. Det giver en fordel til jorden, som bliver varmere, når den er hævet lidt op og man på den måde får indbygget en form for afgrænsning og opdeling af din haves afgrøder. Således er det altså mindre kompliceret for dig at plante. Der findes en række andre fordele ved at anvende højbede i din have, som er fremhævet her:

  • Man bruger højbedet til at markere en tydelig afgrænsning mellem dit dyrkningsområde og andre aktiviteter i din have som for eksempel din køkkenhave, hyggehjørne og så videre. 
  • Du får mulighed for at give din have et anderledes design og look med forskellige højdeforskelle og et utal af indretningsmuligheder. 
  • Du får mulighed for at udnytte solens varme på en anden måde, som hurtigere kan opvarme jorden efter en kold vintertid i et højbed end et klassisk/traditionelt bed, hvilket i flere tilfælde betyder, at man også så kan høste tidligere. 
  • Du gør dit sædskifte meget mere simpel og ikke mindst mere overskueligt i dine højbede
  • Du får en væsentlig bedre og ergonomisk arbejdshøjde, når du skal så, plante, luge og/eller høste i dit højbed. 
  • Jorden, som elsker rødder, er lidt mere løs i et højbed.
  • Du kan med et højbed få mulighed for at plante og så tættere, eftersom der ikke skal være plads til at gå mellem planterækkerne
  • Det kan i flere tilfælde være mindre kompliceret at styre angreb fra for eksempel dræbersnegle og andre farlige insekter. 
  • Du får mulighed for at kunne styre væksten i dit højbed med et større overblik.
  • Jorden er varmere, når den bliver hævet fra den normale jordoverflade.

Hvor skal jeg placere mit højbed?

I teorien kan du placere dit højbed hvor som helst i din have, din gård og/eller din udestue. Men ligesom med al anden form for dyrkning og beplantning, afhænger det hele af, hvad du har intention om at plante i dine højbede. Er dit bed for eksempel placeret et sted i din have, hvor solen bare står direkte på hele dagen, skal du ikke lige plante noget, som umiddelbart er meget sårbar overfor for meget sollys. Du skal huske at tjekke dine planters betingelser, når du ved, hvilke du gerne vil have i dine højbede. Ud fra denne sondring, kan du så derefter vælge placeringen til dit højbed, som ovenikøbet også skal passe med dine idéer om indretningen af din have, gård, udestue eller lignende. Hvis du er så heldig, at du har fire højbede, kan du vælge at placere to af dem, hvor der er mange soltimer og de to andre, hvor der er delvis skyggetid og delvis soltid, hvilket på den måde giver dig en god mulighed for at foretage et sædskifte indimellem. Majoriteten af eksperterne peger på, at højbede skal placeres i længderetningen nord-syd med henblik på sol- og skyggeforholdene, samt at du som minimum også skal placere dit højbed i en meters afstand fra større, betydelige rodnet fra blandt andet træer, buske og hække. 

Du skal altså være opmærksom på sol, varme, vind, sædskifte,  adgang til vand og indretning, når du skal placere dit højbed. 

Hvordan laver jeg så mit højbed?

Til dét er der to forskellige udgangspunkter. 

Den første fremgangsmåde er, at man laver et højbed et sted, hvor du i forvejen har implementeret noget jord, hvor du så vælger at afgrænse et område i jorden i et givent areal - på for eksempel 1,2 meter bredt gange 2 meter i længden. Bredden af bedet er udslagsgivende for mulighederne for, hvad du kan plante i rækker. Hvis du for eksempel ønsker at have kartofler i dit højbed, kræver det, at du minimum har to rækker på minimum 1,1 meter i bredden. Denne afgrænsning kan man så lave med forskellige materialer (træ og jern er de mest populære valg), men det er vigtigt, at du har fuld på selve jorden først og fremmest. Vælger du at placere dit nye bed oven på noget gammelt jord, kan det være en klar fordel, hvis du forbehandler jorden inden. Dette kan du gøre ved at komme et lag af kompostjord oven på den gamle jord, hvorefter du så skal blande og samtidig også blødgøre begge jordtyper sammen med for eksempel en greb. Som udgangspunkt og tommelfingerregel skal man gå ud fra, at der er et blandingsforhold for jorden på 1:2. Det vil altså sige, at der til et højbed med 40 til 50 centimeter i højden skal bruges 25 centimeter gammel blødgjort jord og så også 25 centimeters havemuld, som er over jordoverfladen. 


 

Den anden fremgangsmåde er, at du kan etablere dit højbed i en kasse, beholder eller lignende, der skal fyldes med jord og de planter, som man nu ønsker. Her er der ikke en blandingsopgave, da der her er ingen jord, som skal blødgøres inden såningen. Derimod fylder du blot kassen/beholderen op med for eksempel blød og ny plante-/havemuld, som selvfølgelig afhænger af, hvad du ønsker at plante i dit højbed. Til dét har vi en anbefaling, at du via Google-søgninger finder frem til, hvad der er bedst og mest hensigtsmæssig for de givne planter, som du ønsker at have i dine højbede.

Levering af højbede

Alle højbedene bliver leveret samlet med fragtmand. Hvis I ikke er hjemme til at tage imod varen vil vi gerne hvis i noterer i bestillingen hvor fragtmanden må stille den.