25 år erfaring Salg til private, offentlige og virksomheder EAN Betaling

Indendørs lys

Hos InGarden finder du et stort udvalg af Kunstindustriens populære voksalterlys.

 

Nederst på siden finder du mere info samt nogle gode råd om brug af stearinlys.

 

OBS: Ingen stearinlys kan stå varmt eller i direkte sollys uden af smelte. Dette gælder også stearinlys, som står i lanterner eller bag andet glas, f.eks. et vindue.


Læs mere om de lærke indendørs lys fra Kunstindustrien her:

Voksalterlys fra Kunstindustrien er håndstøbte og fremstilles enkeltvis efter en mangeårig, klassisk og gennemprøvet opskrift, der giver lysene en smuk og langsom forbrænding.

Til fremstilling af vores voksalterlys bruges de bedste, reneste og mest stabile vegetabilske steariner (kokospalmeolie) og paraffiner der er på markedet. Det betyder, at lysene udover en langsom forbrænding også brænder meget rent og stabilt, uden at ose og lugte.

Lysene indfarves med ren bivoks, der er specielt fremstillet, således at bivoksen er fri for blomsterpollen. Ved denne indfarvningsmetode undgås ligeledes forurening der kan dannes i forbindelse med afbrænding af almindelige farvepigmenter. Ved indfarvning med ren biovoks, kan der fra støbning til støbning være mindre nuanceforskelle. Den specielle voksalterlysblanding bevirker at lysene udover at give lys direkte fra flammen, også giver et varmt og gyldent skær gennem selve kroppen af lyset. Stearin er derimod lystæt. Det betyder at et bloklys lavet i rent stearin ikke får en glød ud gennem lysets krop  eller en "lanterneeffekt" efterhånden som flammen brænder sig ned i lyset.

 

Gode råd om brug af stearinlys:

  1. Klip altid vægen til knap 1 cm inden du tænder lyset. Dit lys brænder længere med en kortere væge og du forebygger at det begynder at ose.
  2. Sluk gerne lyset ved at dyppe vægen i den flydende lysmasse - så undgår du os og du får et lys, som er let at tænde, næste gang du skal bruge det.
  3. Lys med en diameter på 8,5 cm og derover skal "passes" - dvs du skal enten trykke kanten ind mod flammen eller beskære den – begge dele indenfor et par minutter efter at du har slukket lyset, hvor lyset stadigt er blødt. Et lys på 10,5 cm kan du lade brænde ned med kant, så får du en smuk lanterne. Lyset kan dog begynde at blafre, fordi flammen mangler ilt når den når et stykke ned i lyset. Det kan minimeres ved at lave to eller flere huller i siden af lyset ud for vægen.
  4. Sæt aldrig lyset i træk - det vil enten brænde skævt, løbe eller begge dele.
  5. Brug aldrig et udendørs lys indenfor. Du risikerer os som sætter sig i møbler og tæpper. Udendørslys skal heller ikke bruges i lanter, som står ude - her bruges også et indendørslys. Udendørs lys bruges kun i det fri.